En december-status

   Så lykkedes det mig at få startet på det her indlæg. Der er igen gået alt for lang tid siden det sidste blev postet og det har ikke været med min gode vilje. Det er ikke fordi der som sådan er sket en masse i mit liv og så alligevel. Efter min genudredning ved psykiatrien og min ”frifindelse” for alle psykiatriske diagnoser, mistede jeg fodfæstet. Jeg vidste godt at jeg var nødt til at fordøje den nye situation, men jeg havde ingen forestilling om at det ville kaste mig ud i et ”Vacuum”. På én måde var det helt fantastisk og på en anden måde var det forbandet skræmmende. Jeg blev jo ikke Super-woman overnight, jeg var mest af alt en forvirret agent-wannabe med en ændret missionsbeskrivelse som jeg ikke helt forstod. At acceptere det som en sejr var nok det sidste jeg gjorde. Jeg har generelt svært ved at anerkende mine egne bedrifter og succeser. Det er altid videre til det næste og det sætter mig i en næsten konstant tilstand af stress. At tænke (og overtænke) er noget jeg er rigtigt god til, det indrømmer jeg gerne. Specielt også det med at tage tilløb til en masse. Derfor har dette indlæg også været længe undervejs. Jeg sidder lige nu og kigger på en liste med over 10 overskrifter til indlæg jeg har tænkt mig at skrive. Emner som jeg mener er virkelig relevante både at skrive om og for andre at læse om. Men at få sådan et simpelt Status-indlæg som det her nedskrevet har bare været svært.

… og billederne i indlægget? Jeg er kommet på “snappen” og det ansporer til disse “lad-være-med-at-være-så-alvorlig” billeder. Sjov og latter gør alt det der alvorlige noget, lidt nemmere at være i.

Så hvad har jeg egentlig brugt tiden på? Jeg har brugt den på at lære at være mig. Jeg er startet ved en uddannelsesvejleder/coach som skal hjælpe mig med at få overblik over hvad fremtiden skal bringe. Der kommer et helt indlæg om ham og om vores samarbejde på et senere tidspunkt men jeg kan da godt lige nævne at jeg er vild med det. Han forstår at sætte ord på de tanker jeg ikke selv kan sætte ord på. Han formår at provokere mig til at tænke over ting som jeg egentlig ikke havde skænket megen tanke før og så har han givet mig en opgave. I stedet for at jagte det billede jeg har af hvordan jeg skal være eller burde være så skal jeg lære at være mig. Som jeg er lige nu og indse at jeg er et fantastisk menneske der godt kan være mig selv bekendt. For hvordan kan jeg vide hvad jeg har brug for i fremtiden hvis jeg ikke først lærer at give mig selv plads. Omsorg. Kærlighed og ikke mindst respekt og anerkendelse. Indse hvilke fantastiske ressourcer jeg ligger inde med. Jeg føler mig helt høj efter vores sessioner. Han formår at prikke til steder i mig og i min selvopfattelse som har brug for at blive prikket til. Det er en fantastisk proces som fylder meget.

Så har jeg også fået ryddet ud i mit hjem. En omfattende sortering og kassering af ting og sager. Det er i grunden meget symbolsk for det der sker inden i mig. Der sker også en mental sortering. Jeg lægger en gammel vase over i kassen til genbrugsbutikken, jeg lægger en svær oplevelse over i min mentale ”genbrugskasse”. Jeg kan mærke at det er det jeg har brug for.  Jeg fik bevilget 12 sessioner hos en psykolog men jeg er meget i tvivl om det er vejen jeg vil gå. Har jeg brug for at snakke om alt det der gik galt? Alt det man gjorde ved mig? Eller har jeg i virkeligheden brug for at fokusere på og fremhæve alt det gode i mit liv og så bygge på det? Jeg slipper aldrig af med de ting jeg har i bagagen af oplevelser men de fylder mindre og mindre. Tilbage er arbejdet med at genoprette de steder af min personlighed der har lidt et knæk pga. oplevelserne. Den vrede jeg havde og har indeni dukker op engang imellem. Der er en følelse af uretfærdighed, der er let til tårer og lunten er kort. En overvældende følelse af ensomhed. Men jeg anerkender at det er der. Det er min overtryksventil. En overtryksventil der vil være mindre og mindre brug for i takt med at de svære oplevelser, bagagen, ryger mere og mere i baggrunden.

Nå, der kommer som før nævnt en masse indlæg hvor jeg går mere i dybden. Indlæg som jeg kommer til at græde snot over at skrive, indlæg hvor jeg føler at jeg krænger min sjæl ud og indlæg som vil være hudløst ærlige. Så jeg håber at du vil læse med i 2018.

Tilbage er der egentlig kun at sige: Tak fordi du ville læse med i 2017, jeg håber at året har bragt dig det du ønskede dig af det. Hvis ikke, så er det lige om lidt et nyt år med nye muligheder. Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et fantastisk nyt år. Husk på: Du er den bedste til at være dig. Ingen gør det så godt som du. Du er skøn, du er unik og du har værdi.

En masse kærlighed og .. sprøde pebernødder fra mig til dig …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *