Så er det gjort!

Så er det gjort! Sidste mandag havde jeg en samtale med min læge om en ny henvisning til psykiatrien. En ny vurdering af mig, mine diagnoser og senfølgerne af sygdommen og medicinforbruget. Henvisningen blev sendt og jeg er lige kommet ud fra det indledende visitationsmøde hos min gamle psykolog. Nu venter jeg på den lægefaglige vurdering som kommer til at foregå tirsdag i næste uge. Ja så hurtigt kan det åbenbart gå! (Jeg var blæst en smule bagover). Det var godt at se hende igen, særligt på denne nye og mere positive måde. Endnu bedre var det at hun kunne mærke en stor og ikke mindst positiv forandring hos mig. Da vi afsluttede mødet fik jeg et overraskende kram af hende, hun virkede oprigtigt glad på mine vegne.

Jeg har nu været medicinfri i flere år, afsluttet fra psykiatrien i et par år og jeg har været symptomfri i 1 år til 1½. Den modgang jeg har mødt, har jeg mødt uden at vælte. Jeg har stadig mine udfordringer men det er ikke nogle der kan forklares med tilstedeværelsen af Skizofreni, angst eller depression længere. Jeg håber at psykiateren er enig med mig i næste uge.

Det kursus jeg er på, er på vej ud af sin 5. uge. 5 uger hvor jeg kun har misset én dag og det pga. et maveonde. Jeg har været mere møde-stabil end jeg faktisk troede muligt da jeg startede. Det har da været hårdt, alle indtrykkene trætter mig men det bliver bedre dag for dag, uge for uge. Dét at jeg pludselig skal være sammen med mennesker på den her lidt intense måde, er en udfordring vil jeg ærligt indrømme. På den anden side af alt det hårde er så også en erkendelse af min lyst og glæde ved det. Det har måske nok været trygt og “ufarligt” at være i min lille boble men jeg kan mærke en længsel efter at gøre op med den “fobi” der har fået mig til at isolere mig så længe. På kurset har jeg mødt nogle helt fantastiske mennesker med hver deres problematik men først og fremmest også en masse ressourcer og lyst til tingene. Jeg glæder mig til at skulle afsted hver gang og jo længere tid der går, jo mere kommer mine skuldre ned fra ørene. Jeg føler ikke at jeg skal præstere hele tiden. Det er okay “bare” at være Rikke. Nu vil jeg forberede mig til det næste møde jeg har i dag og så vil jeg gå ud i dagen, sommeren og livet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *