Så blev det jul

traeDer er mange emner jeg kunne tage fat på, men særligt et emne presser sig på og særligt i denne tid. Julen er her og det betyder glæde, refleksion og tilbageblik. I hvert fald for mig. Jeg elsker julen. Hyggen, samværet, kærligheden, musikken og derfor glæder jeg mig oftest til jul. Julen minder mig dog også om de år hvor jeg ikke har kunnet finde glæden. Som eksempelvis julen 2010. D. 24. december 2010 var jeg ikke i stand til at glæde mig. Jeg var fanget i en nedtur så slem at jeg ikke formåede at komme ud af sengen om morgenen. Jeg kunne ikke være i mit liv. I mig selv. Sorg, glæde, vrede, kærlighed… alt var udvisket og erstattet af smerte. Og efter smerten kom følelsesløsheden. Som var alt gået i stykker. Julen kom og gik og efter jul blev jeg kørt til Psykiatrisk Hospital i Hviding. Stortudende og så påvirket af min depressive tilstand at det var blevet for meget for min familie og for min behandlende psykiater i distriktet. Tågerne lettede først da vi kom hen i maj måned året efter. Et andet eksempel er blot to år gammelt. I december 2014 blev jeg indlagt i Esbjerg på mistanke om galdestensanfald og betændelse i galdevejene. En scanning af leveren og galdevejene viste at der var tale om plamager eller knuder i leveren. Jeg husker tydeligt den samtale med lægen. Alt tydede på at der var tale om cancer i leveren…ved lever-cancer var prognoserne temmeligt dårlige for canceren kom ofte andre steder fra og stråling og kemo havde ofte kun ringe effekt…for at kunne fastslå helt hvad der var tale om skulle der dog foretages en biopsi. Med en foreløbig ”dødsdom” sendte lægen mig hjem med ordene: ”Sørg nu for at nyde julen” … (med den mine hun havde på kunne hun lige så godt have tilføjet: ”… det bliver nok desværre din sidste!”). Det var en hård jul hvor jeg vekslede mellem håb og dødsangst. Da vi nåede til Nytårsaften havde jeg fået foretaget en lever-biopsi og ventede på et svar. Et svar der heldigvis sagde at man imod forventning havde funder ud af at knuderne ikke var cancer-celler men godartede. De var sjældne og man havde ikke set det store antal før eller deres store størrelse men jeg ville ikke dø af dem. Voksede de yderligere var der ting man kunne prøve. Trods følelsen af ubeskriveligt held har jeg da haft svært ved at vænne mig til tanken om dem og symptomerne.

Det gode der dog ofte kommer ud af det når man har følt at døden har åndet en i nakken er at man får sat  tingene sat i perspektiv. Det har jeg bestemt også fået. Jeg har fået klarhed over hvad der er vigtigt og hvad der er knap så vigtigt her i tilværelsen og i mit liv. Det gav mig fornyet styrke til at have fokus på det positive og tage magten fra de negative ting. Det har hjulpet mig en del i tiden efter hvor flere diagnoser er kommet til og når det hele har syntes tungt.

Julen er for mig også noget om at huske mennesker. Både dem der ikke længere er i mit liv og dem der er. De forgangne års juleaftener som blev holdt med mennesker der ikke længere er i blandt os. Smil. Duften fra køkkenet. Sangen om træet. De glade stemmer. Minder som både gør mig trist og taknemmelig. Det er også de mennesker jeg har omkring mig i år. Nye minder der skal skabes og nye glade ansigter og dufte der skal lagres. Jeg er 35 år gammel men der er stadig en forventningens glæde når vi nærmer os julen. Den er for mig ikke nødvendigvis en religiøs fest. Tværtimod handler julen om næstekærlighed, overskud, nærvær og om at glæde andre. De smukkeste menneskelige kvaliteter som ikke lægger sig fast på nogen religion. Jeg kunne skrive side op og side ned om Julen men jeg vil i stedet sende et stort ønske ud. Gid fred, kærlighed & fællesskab finder frem til jer denne dag og i alle dage herefter.

glaedeligjul

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *