Hvem er jeg?

Hvem er så “hjernen bag” bloggen? Mit navn er Rikke og jeg er p.t. 34 år gammel og et helt fantastisk kompliceret menneske. Så er spørgsmålet lige om det komplicerede er noget jeg er stolt af eller om det er en advarsel til min omverden. Det er nok lidt af begge dele vil jeg tro (skrevet med et glimt i øjet, hvilket du vil opdage er tilfældet med meget af det jeg skriver og siger).  Jeg er en rødtop på godt og ondt og jeg prøver at jonglere en hel del udfordringer i min tilværelse. Min til alle tider fornemmeste opgave er dog at være mor for den dejligste dreng på jorden.

kun du

Mine udfordringer vil du som følger af bloggen komme til at stifte meget mere bekendtskab med, så derfor vil jeg kun opridse hovedpunkterne her. Jeg har i det meste af mit liv haft et enormt selvhad og været en undskyldning for mig selv. Traumer er blevet fejet ind under et “mentalt gulvtæppe” og har langsomt ædt alt der hedder selvværd op. Jeg har spejlet mit eget værd i hvad andre tænkte om mig. For at dulme den smerte der til tider dukkede frem når en brise løftede tæppet op, har jeg brugt mad (overspisning) og voldsomme indtag af medicin, såsom laxativer, i et desperat forsøg på at få kontrol over min krop og vægt. Jeg bukkede under for det indre pres tilbage i 2008 og oplevede hvad jeg vil kalde for en psykisk “kortslutning”. Mit indre bæger var begyndt at flyde over og i 2009 fik jeg diagnosen skizofreni med bonus i form af angst og depresssion samt en PTSD. Mareridt hver eneste nat!  Fra december 2010 til maj 2011 var jeg indlagt på psykiatrisk afdeling med en alvorlig depression og svære selvmordstanker. Min egen mishandling af min krop og min pressede psyke resulterede i de følgende år i diagnoser som “type 2 diabetes”, “forhøjet kolesterol” og “Forhøjet blodtryk”. Sidstnævnte er det dog lykkes mig at få slettet som et resultat af kost og motion. Og som om det ikke var nok så fik jeg i januar 2015 konstateret leverforandringer (tumorer), der viste sig at være lever-adenomer. Ca. 30 cm i diameter må siges at være en pæn størrelse som da også giver symptomer (smerter/sidesting) og pga. placering i leveren er de umulige at fjerne uden at fjerne leveren helt. Jeg skal scannes igen 1. december og krydser fingre for at de ikke er vokset.  Fik jeg det hele med? Det tror jeg. Hov vent! Nåh ja, det er vel værd at nævne at jeg også bærer rundt på en stor overvægt! En overvægt på ca. 100 kg hvor de 55 kg er overvundet.

Ingen Van Gogh, eller?

Jeg er dog også meget mere end mine udfordringer, selvom de kan være svære at se udover indimellem! Jeg er en pige med masser af (sort) humor, smil og pjat, og jeg er hende der synger piv-falsk i badet! Hende der stikker dig et uopfordret smil en dag på gaden bare fordi, og hende der gerne flytter sig i bussen så du kan sidde ned. Så er jeg også en pige der nægter at give op! Der er grædt mange tårer og tænkt mange sorte tanker, men det lykkes mig altid at komme op igen. Jeg nægter at lade mig stoppe af mine udfordringer og du vil her på bloggen også kunne læse om min kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg tror desuden på at give de gode energier jeg selv får, tilbage til universet og derfor har jeg meldt mig på banen som “Venligboer”. Her prøver jeg sammen med andre at vise mennesker der flygter fra krig og død at der findes kærlighed og varme her i landet trods alt.

Og så er jeg godt nok ingen Van Gogh men jeg elsker at skabe nyt og udleve mit kreative gen. Og var der ikke noget med at der i ethvert geni gemmer sig en vis galskab og i enhver galning gemmer sig en vis genialitet? Jeg har dog begge ører i behold …….endnu!

love rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *