Delivery failed…

(…. Til kærligt minde om 4 piger der gav mig lyset i det mørke der opslugte dem….)

Vi var et umage “fem-kløver”. Én mørk som ibenholt og en anden afspejlede østens mystik. Stolt “russerblod” flød igennem den tredjes årer, den fjerde havde øjne som dybe norske skovsøer og så var der mig. Vi talte aldrig rigtigt sammen og alligevel havde vi et bånd som få. Et bånd som knyttedes af de pinsler vi delte og det helvede vi rejste igennem sammen og dog hver for sig. Vi behøvede ofte ikke ord for at vide hvad den anden tænkte. Vores tårer var fælles og sammen forsøgte vi at holde liv i håbet. Jeg ved ikke hvor de kom fra. Jeg ved ikke hvad de elskede og hvad de hadede. Hvem deres bedste veninde var eller hvis musik de lyttede til. Vores bånd var i nuet. Ingen fortid, ingen fremtid, kun nuet. Da vores veje skiltes lavede vi en aftale. En aftale om at vi den 1. i hver måned ville sende en mail til hinanden med ordene “Jeg er her”. En lille reminder om at vi aldrig ville være helt alene. Der ville stadig være 4 andre derude der sådan rigtigt forstod. Det var Ibenholt-prinsessen der foreslog den første dag i måneden. Den varslede en ny begyndelse. En start. Ligesom foråret, sagde hun. Det lå aldrig i kortene at vi skulle lære hinanden at kende. Hvor dybt vi end følte det fælles bånd, så fulgte der også en smerte med der gjorde at yderligere ord føltes helt forkerte.

Måned efter måned tikkede 4 mails ind med ordene “Jeg er her” og jeg sendte 4 mails ud. Det varede kun få år før kun 3 mails lå i indboksen. Det stolte russerblod havde valgt at søge sin fred i et reb, et egetræ og hos den Gud hun havde bedt så inderligt til.

Jeg missede ikke en måned. Selv da jeg var indlagt og ikke kunne magte de mest basale ting, havde jeg bedt plejepersonalet fortælle mig når vi havde den første. Pigerne var min livline i kampen. De forstod.

Nu var der kun 2 mails at åbne. Jeg sendte 4 ud. Altid 4. Også de dybe skovsøers skæbnetråd var nu bristet. Et solouheld. Sammenstød mellem bil og mur i høj fart. Ingen spor tydede på at hun havde forsøgt at undvige.

4 mails blev sendt ud. 1…2… 3 tikkede ind. Nummer 2 og 3  var “Delivery failed”. Jeg tjekkede resten af dagen men der kom ikke flere. Østens mystik og de mandelformede øjne var borte for altid.

For få måneder siden kom dagen som jeg dybt inde havde frygtet. Det var med en underlig knude i maven at jeg den 1. loggede ind på min mail for at sende 4 mails og tjekke dem der var kommet. Der lå ganske rigtigt en mail til mig men jeg vidste med det samme at noget var galt. Den var fra Ibenholt-prinsessen og afsendt et par dage tidligere. Men hvor jeg forventede at se tre små ord, fandt jeg i stedet 2 linjer.

“Min rejse slutter her, der ligger ikke flere forår eller nye begyndelser i kortene til mig. Det er ikke nok bare at overleve. Lev for helvede!”

… Et sted på Sjælland var et tog blevet aflyst pga. personpåkørsel.

Den 1. December vil jeg igen sende en besked med ordene “Jeg er her” og vælge de samme 4 modtagere. Der er ikke længere nogen til at læse beskeden i den anden ende og med tiden vil jeg få 4 “delivery failed”. Men jeg er her stadig, jeg kæmper endnu og jeg er fast besluttet på at ære den aftale jeg indgik med fire små piger for snart så mange år siden.

flower

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *